Klassetrin: 5-7 klasse
Periode: maj – september
Tidsforbrug: 3-4 timer
Turens omdrejningspunkt er at undersøge nærings indflydelse på den økologiske vandkvalitet i en sø. Vi går til opgaven gennem indsamling af prøver, samt bestemmelse af arter. På mange måder er det en overbygning af en klassisk vandhulstur, blot med fokus på nogle af de faktorer som har indflydelse på biodiversiteten i en sø – herunder især kvælstof og fosfor. Vi kigger nærmere på dyre- og planteplankton i mikroskop og stereolup.
Alt efter elevernes forudsætninger arbejdes der på turen med fokus på næring, med afsæt i forskelle i sammensætningen af forskellige dyresamfund, tilpasninger til forskellige miljøer og/eller hvordan dyr og planter kan fortælle noget om de abiotiske faktorer der påvirker en biotop
Læringsmål:
- Eleverne bliver bekendt med biologiske sammenhænge mellem næringskredsløb og fotosyntese i dyb sø
- Eleverne gennemfører naturfaglige undersøgelser inden for fysik/kemi, N/T og biologi med relevant måleudstyr
- Eleverne prøver at udlede sandsynlige sammenhænge mellem det målte og den teoretiske baggrundsviden